At ønske sig noget...

I morgen er det min fødselsdag. Og jeg er lige nu kommet i tanker om noget jeg virkelig ønsker mig. Brændende. Men det er nok for sent. Medmindre jeg skal give mig selv en gave (som om jeg ikke har brugt for mange penge allerede).

Det attråede objekt er - Simone de Beauvoirs "Det Andet Køn" bind 1-3. Jeg er ved at læse bind 1 i forbindelse med min opgave (endnu en vred feministisk orienteret opgave - no surprise) og er ved at blive SINDSSYG (!) af at en anden har lavet blyantsoverstregninger i den. Hvis jeg nu havde min egen kunne jeg lave mine egne overstregninger uden dårlig samvittighed overfor den næste læser. Desuden er de super interessante og måske egentlig en obligatorisk del af bogsamlingen for en ung rødstrømpe som mig. De ville stå pænt ved siden af Germaine Greers "Køn og Skæbne".

Måske skal jeg bare købe dem...

Drømmer lidt...

... om MAD Foodcamp i august måned. Madens Roskilde? I'm in!
Se mere her: MAD Foodcamp.

Om at komme i gang med at komme i gang

Lige nu arbejder jeg på mit bachelorprojekt. Kan I nok se. Lige nu. Pt. I dette sekund. Fokuseret og helt uden overspringshandlinger...

Det er altså svært at komme i gang med det der uni-pjat når man har været væk længe. Jeg har ikke haft noget (fagligt) med uni at gøre siden midt i juni sidste år, og nu sidder jeg så her og skal forestille at være i fuld gang.
Den lille familie er flyttet ud i Sunes forældres sommerhus. Inga og Preben (for det hedder de) har ferie, så de leger med Vile mens Sune er på arbejde og jeg sidder på min pind og arbejder - eller kigger ud af vinduet og drømmer om at ligge på tæppet på græsplænen sammen med min søn som er ved at æde den. Græsplænen.

Hot hot mama

Okay. Jeg er ikke modeblogger. Jeg er for kikset, for meget på barsel og for lidt fotogen.
MEN! Ingen regler uden undtagelser. Og i lørdags var jeg i byen med et par veninder for første gang i umindelige tider. Rødvin, dullerier, cocktails og dans i høje hæle til tæerne gjorde mere ondt end efter en marathon (som jeg aldrig har løbet, men jeg har mine formodninger).
Og i den anledning blev jeg dullet grundigt op i bedste 50er stil. Og fordi jeg selv synes jeg tog mig godt ud, og for at jeg kan huske det når jeg om et par dage igen går rundt i joggingbukser med uvasket hår fordi Vile har fundet ud af at kunne komme rundt og derfor ikke kan efterlades på gulvet udenfor badeværelset mens jeg bader - så kommer her et billede. Taget af min veninde Anne.(aftenens outfit bestod af: fine, røde sko med sløjfer (føtex), sorte ankelstrømper med røde hjerter (Divided), mørkeblå kjole (H&M), halskæde med røde plastikperler (et arvestykke) og røde ørenringe (Glitter)).
Outfittet var tilsat masser af øjenskygge, rød læbestift, store mængder mascara og hårlak nok til at gøre mig flov i flere måneder - og til at give mig Freekazoid-garn dagen derpå.
Men skønt var det!

Give away hos Spirello

Dejlig blog med masser af fine retrosager. Se den fine give away her:
http://spirelloskrimskramserier.blogspot.com/2011/03/blogglotteri.html?showComment=1301297190171#c9090315138504625601

Kriller i maven

Så kom den. Krilleren. Nervøsiteten.
I morgen skal jeg til samtale på Den frie Lærerhøjskole i Ollerup. Jeg har besluttet mig for at kvitte uni for at tage en læreruddannelse. Men ikke hvilken som helst læreruddannelse. Den frie Læreruddannelse. Jeg var til åbent hus i februar og gik hjem med den fedeste fornemmelse i maven af at høre til. Af at have fundet et sted som var til mig, for mig og med mig. Og hvor jeg med god samvittighed kan bede min mand og min søn bruge de næste 5 år af deres liv for min skyld.

Så derfor er samtalen i morgen vigtig. Helt vildt vigtig! Det er resten af mit liv det drejer sig om. Det gik bare først op for mig nu. Ikke at jeg ikke har tænkt det var virkelig vigtigt, men med en småsyg baby der er ved at lære og kravle er der ikke megen energi tilbage til at bekymre sig om samtaler. Men nu dukkede den op. Krilleren i maven.

Heldigvis tager mand og barn med derned. Og manden er sikker på det går godt.

På en anden note er der også kriller i maven af en anden grund. Vejret. Foråret er kommet. Solen skinner. Dynerne luftes. Forårssalmerne synges i kirken.
Og jeg får lyst til høre de her fyre: http://www.youtube.com/watch?v=fLpDxPnImjw
Nyd Vildnis og forårslækkerheden. Og kryds dine fingre (eller tæer) hvis du har nogle du ikke lige bruger i morgen omkring kl. 15.

Verdens største livskrise

Der er jubel i det lille hjem.
Vile er dygtig.
Han forsøger hårdnakket at kravle og er da også næsten (læg mærke til det lille ord - næsten) ved at have styr på at koordinere arme og ben så han kan komme op på alle fire. De fleste gange resulterer det dog i at han letter en anelse - og knalder direkte ned igen, til stor frustration for den lille fyr.
Af andre talenter kan nævnes at han øver sig i at sidde selv, har sovet igennem for første gang, kun gylper lidt (eller - mindre end den gang "eksorcisten værdige spulegylp" han præsterede som spæd) og helt selv er i stand til at sortere hele majs og ærter ud af sin mos. Det sidste til stor frustration for moderen som skal samle dem op fra gulvet igen.
Han kan også fordele sine lortebleer så man i stedet for én stor får to små. Sikke mange dejlige gaver.

Nogle gange er det virkelig de små ting der tæller. Dette skønne barn som vækker mig om morgenen ved at rage mig i ansigtet mens han pludrer og smiler stort (jeg er ved at være bekymret for om han kan få fat i næseringen). Den søde mand som kommer hjem og lader mig sove 1½ time mens han rydder op så min mødregruppe kan komme på besøg uden at gå hjem med for meget sladder. Gode lydbøger på mp3 så den daglige, meget lange gåtur ikke føles helt så lang.

Alt dette må man sætte pris på. Samtidig er det disse ting som fylder hele min hverdag for tiden. Jeg er reduceret til mor-monster. Hvor blev alle de andre kvinder jeg også ved jeg er af? De forsvandt vel ud med fostervandet.
Farvel til "jeg syr da lige en kjole til den her fest"-attitude, goddag til "det her kunne blive et par fantastiske bukser til Vile". Farvel til "jeg cykler over til en veninde, drikker lidt rødvin, udveksler sladder og kommer sent hjem", goddag til "lørdag aften foran fjerneren, hækletøj i hånden og i seng senest kl. 22 for i morgen er der babysvømning". Farvel til "akademisk superstræber", goddag til "intellektuelt McDonalds-niveau". Farvel til sexet kæreste, goddag til "sover med strømper og har ammebabser" (det er mit indianernavn, hvis nogen skulle være i tvivl).

Men det er okay. Vi begynder vel at have sex igen en gang (vi snakker i al fald om en 2er). Og jeg er så småt i gang med de indledende øvelser til bacheloropgaven. Og det er faktisk fint nok at jeg ikke har en jakke der passer til en teatertur (hvornår var jeg også lige der sidst?), men til gengæld en som holder mig varm på lange gåture og vil være super på legepladser rundt i det danske vinterland (næste år, når ungen er stor nok til legeplads). Og de hjemmehæklede savlesmække er altså finere end de købte. Basta!