Zombieland

Så! Nu er det tid til at få genoplivet bloggen!
Den genopstår fra de døde i dag - forhåbentlig går zombiefasen hurtigt over, så jeg står med en spritlevende, fantastisk fin blog.
Udover en zombieblog har vi også lidt en zombiemor her i hjemmet. Vile syntes natten til i går at det var perfekt at være vågen en time fra kl. 3.30 til 4.30, og i morges stod han op kl. 6.30. Det er ikke meget søvn man får som babymor. Og når mænnerne så oven i købet rotter sig sammen om at gøre natten lang, så bliver det for alvor godt.
Udpluk fra min nat: har svært ved at falde i søvn, men det lykkes da. Vågner efter hvad der føles som et øjeblik. Begge mænd snorker. Den store mumler noget i stil med "ahmgggg" da jeg beder ham vende sig om. Den lille er der ikke så meget at gøre ved. Heldigvis snorker han heller ikke så højt. Jeg falder næsten i søvn igen og så sker det! På samme tid som Sune vælger at smide benene på tværs i sengen, så han puffer mine ben udover kanten, vender Vile sig om, smiler stort i søvne og spytter sin sut ud - lige i synet på moren. Fantastisk gået, drenge!

Ikke desto mindre er det at ligge i sengen med sine to yndlingsmænd nu også effektivt til at bringe de helt store følelser frem. Når Sune i søvne vender sig om og aer Vile, som klukker lidt og smiler - stadig sovende. Eller når Vile er urolig og bare lige skal vendes tæt ind til mig for så at falde helt til ro. Tænk at duften og følelsen af mig har den effekt på det lille væsen. Det er da ren lykke.

Nå, fantastisk Pfaff står og venter. Jeg har en masse nysyede sager liggende. Og et hav af savlesmække - for jeg har lært at hækle. Billeder følger en af de nærmeste dage.