Verdens største livskrise

Der er jubel i det lille hjem.
Vile er dygtig.
Han forsøger hårdnakket at kravle og er da også næsten (læg mærke til det lille ord - næsten) ved at have styr på at koordinere arme og ben så han kan komme op på alle fire. De fleste gange resulterer det dog i at han letter en anelse - og knalder direkte ned igen, til stor frustration for den lille fyr.
Af andre talenter kan nævnes at han øver sig i at sidde selv, har sovet igennem for første gang, kun gylper lidt (eller - mindre end den gang "eksorcisten værdige spulegylp" han præsterede som spæd) og helt selv er i stand til at sortere hele majs og ærter ud af sin mos. Det sidste til stor frustration for moderen som skal samle dem op fra gulvet igen.
Han kan også fordele sine lortebleer så man i stedet for én stor får to små. Sikke mange dejlige gaver.

Nogle gange er det virkelig de små ting der tæller. Dette skønne barn som vækker mig om morgenen ved at rage mig i ansigtet mens han pludrer og smiler stort (jeg er ved at være bekymret for om han kan få fat i næseringen). Den søde mand som kommer hjem og lader mig sove 1½ time mens han rydder op så min mødregruppe kan komme på besøg uden at gå hjem med for meget sladder. Gode lydbøger på mp3 så den daglige, meget lange gåtur ikke føles helt så lang.

Alt dette må man sætte pris på. Samtidig er det disse ting som fylder hele min hverdag for tiden. Jeg er reduceret til mor-monster. Hvor blev alle de andre kvinder jeg også ved jeg er af? De forsvandt vel ud med fostervandet.
Farvel til "jeg syr da lige en kjole til den her fest"-attitude, goddag til "det her kunne blive et par fantastiske bukser til Vile". Farvel til "jeg cykler over til en veninde, drikker lidt rødvin, udveksler sladder og kommer sent hjem", goddag til "lørdag aften foran fjerneren, hækletøj i hånden og i seng senest kl. 22 for i morgen er der babysvømning". Farvel til "akademisk superstræber", goddag til "intellektuelt McDonalds-niveau". Farvel til sexet kæreste, goddag til "sover med strømper og har ammebabser" (det er mit indianernavn, hvis nogen skulle være i tvivl).

Men det er okay. Vi begynder vel at have sex igen en gang (vi snakker i al fald om en 2er). Og jeg er så småt i gang med de indledende øvelser til bacheloropgaven. Og det er faktisk fint nok at jeg ikke har en jakke der passer til en teatertur (hvornår var jeg også lige der sidst?), men til gengæld en som holder mig varm på lange gåture og vil være super på legepladser rundt i det danske vinterland (næste år, når ungen er stor nok til legeplads). Og de hjemmehæklede savlesmække er altså finere end de købte. Basta!

At få noget fra hånden

Så er det tid til at opdatere på mine projekter. Fantastiske Pfaff har været i gang og så har jeg lært at hækle. Eller - jeg kunne godt lidt, men jeg har øvet mig, og selvom jeg endnu ikke er ude i fantastiske mad hækle-skills of doom gange 2, så er jeg allerede bedre.
I den anledning har jeg voldproduceret disse fine savlesmække:

Mønstret er hentet på www.glaphuset.blogspot.com. Tak til Anette!
Smækkene er fine og nemme - og lige til at sidde med foran fjernsynet. Perfekt til en træt mor som alligevel gerne vil have lidt mellem hænderne.

Selvom det kan knibe med tiden til at få symaskinen frem (nu hvor jeg ikke har et sted hvor den kan stå fremme permanent - det er der ligesom bare ikke plads til i en lille 2er), så er der dog blevet syet lidt.

Til Vile til barnedåben: et par mælkedrengestribede smækbukser.

Også til Vile: en helt enkel bluse i bomuld. Brun bund og elefantmotiv. Der er lukning i ryggen med en knap og trense.



Sidst, men bestemt ikke mindst er her lige et par bukser. Syet som dåbsgave til en af pigerne i mødregruppen. Såvidt jeg ved følger hendes mor ikke med her - ellers er det bare ærgeligt.
Bukserne er syet i grønternet, løsvævet bomuld. De er foret med en rest af et gulblomstret, retro pudevår, som også er brugt til detaljerne forneden i buksebenene. Jeg er lidt ærgelig over at skulle give dem væk - de ville være labre på Vile, når han bliver stor nok - men det er jo et godt udgangspunkt for en gave.


Det var vist alt for lige nu. Der er mange kreating på plakaten pt.; et halvfærdigt halstørklæde til manden som skal gøres helt færdigt, en strikket vest til lillemanden (men jeg skal bruge de pinde halstørklædet sidder på) og et par meget, meget lange strikkede strømper til mig selv. Derudover har jeg købt stof til en ny sengerand til Viles tremmeseng og d. 26 marts skal vi til fødselsdag hos en venindes datter - hun skal have et groovybaby tylskørt (http://groovybabyandmama.blogspot.com/search/label/DIY) og en nederdel i det fineste, orangemønstrede retrostof fra en kjole jeg købte i Berlin, men aldrig har kunnet passe.

Men allerførst skal jeg skrive ansøgning til Den fri Lærerhøjskole - noget jeg hellere må blogge om en anden dag.

Jyske lov

Okay. Det er tid til et rant. Jeg har ikke haft nogle før - på bloggen, i hvert fald. Der bliver såmænd skældt nok ud herhjemme...

Der er en del ting som kan irritere mig. Noget mere end andet. Men en af de ting som VIRKELIG kan få mit pis i kog er når jeg beder om lov til at låne noget af nogen og de svarer "Jo, det må du gerne - hvis du passer godt på den". HVIS DU PASSER GODT PÅ DEN?!?!?!
Hvad forestiller de sig? At jeg har tænkt mig at spille frisbee med deres cd'er? Eller lade Vile gnave lidt i Shakepeares samlede? (Jeg ved ikke hvorfor jeg vil låne den i den her verden - jeg har den selv). Men altså. Fair nok, hvis vi taler uerstattelige ting - arvegods, antikviteter, gaver fra en elsket eller sådan. Men som regel er det altså bøger, cd'er, dvd'er og den slags jeg beder om lov til at låne. Og jeg passer naturligvis på ting som jeg har lånt.
Det bør da slet ikke være nødvendigt med sådan en anmodning.

Desuden lever jeg altså i en verden hvori Jyske Lov stadig gælder - og med den det princip at en lånt genstand skal tilbageleveres i samme eller bedre stand end den var i da den udlåntes. Så hvis min unge skulle finde på at æde din coveret til din nye cd, så lover jeg at jeg erstatter den med en ny!

Men det er måske bare mig? Jeg har for nylig diskuteret hele låneaffæren med nogle som mente at det var, om ikke forventeligt, så hændeligt, at man fik sine lånte genstande tilbage i mere eller mindre ødelagt stand. Og jo, selvfølgelig kan noget gå i stykker under udlån, men jeg ville da forvente at få det erstattet så. Det er måske bare mig...

Og nu vil jeg så fordrive min aften med at spille bold med en lånt bog. Nogle der har en ketsjer jeg kan låne?

Zombieland

Så! Nu er det tid til at få genoplivet bloggen!
Den genopstår fra de døde i dag - forhåbentlig går zombiefasen hurtigt over, så jeg står med en spritlevende, fantastisk fin blog.
Udover en zombieblog har vi også lidt en zombiemor her i hjemmet. Vile syntes natten til i går at det var perfekt at være vågen en time fra kl. 3.30 til 4.30, og i morges stod han op kl. 6.30. Det er ikke meget søvn man får som babymor. Og når mænnerne så oven i købet rotter sig sammen om at gøre natten lang, så bliver det for alvor godt.
Udpluk fra min nat: har svært ved at falde i søvn, men det lykkes da. Vågner efter hvad der føles som et øjeblik. Begge mænd snorker. Den store mumler noget i stil med "ahmgggg" da jeg beder ham vende sig om. Den lille er der ikke så meget at gøre ved. Heldigvis snorker han heller ikke så højt. Jeg falder næsten i søvn igen og så sker det! På samme tid som Sune vælger at smide benene på tværs i sengen, så han puffer mine ben udover kanten, vender Vile sig om, smiler stort i søvne og spytter sin sut ud - lige i synet på moren. Fantastisk gået, drenge!

Ikke desto mindre er det at ligge i sengen med sine to yndlingsmænd nu også effektivt til at bringe de helt store følelser frem. Når Sune i søvne vender sig om og aer Vile, som klukker lidt og smiler - stadig sovende. Eller når Vile er urolig og bare lige skal vendes tæt ind til mig for så at falde helt til ro. Tænk at duften og følelsen af mig har den effekt på det lille væsen. Det er da ren lykke.

Nå, fantastisk Pfaff står og venter. Jeg har en masse nysyede sager liggende. Og et hav af savlesmække - for jeg har lært at hækle. Billeder følger en af de nærmeste dage.