fredag den 20. november 2009

Lidt kreativt får man fra hånden...

De fleste af mine kreative projekter for tiden er som sagt hemmelige, men et enkelt kan lige komme op. Jeg fik en hårbøjle af svigermutti (som har fået den i afskedsgave fra børnehaven da hun rejste til mellemamerika). Hverken hun eller jeg bruger den slags, men det gør til gengæld en vis 4-årig jeg kender (se billede i forrige post), så jeg tænkte at den kunne hun få.
En sort/sølv farvet hårbøjle er dog ret trist når man er i "lyserød og glimmer er det eneste der dur"-perioden, så jeg måtte hellere peppe den lidt op.

Det er så sket vha fine, lyserøde, nålefiltede blomster, et par perler, en gul sommerfugl i metal og en klat tokomponentslim. Så her er et styk meget fin hårbøjle som min mor i morgen kan få med hjem til lillesøsteren.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar